nomade Arkiv - Silje Buch-Larsen https://siljebuchlarsen.dk/tag/nomade/ Freelancer & Digital Nomade 🌍 Sun, 16 Aug 2026 10:41:27 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.1 https://siljebuchlarsen.dk/wp-content/uploads/2022/03/cropped-favicon-32x32.jpg nomade Arkiv - Silje Buch-Larsen https://siljebuchlarsen.dk/tag/nomade/ 32 32 SafetyWing anmeldelse 2026: Er det den rigtige forsikring for digitale nomader? https://siljebuchlarsen.dk/safetywing-anmeldelse-2026-er-det-den-rigtige-forsikring-for-digitale-nomader/ Sat, 04 Jul 2026 14:12:24 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=987611614 SafetyWing er bygget til nomade-livet og er fleksibel. Forsikringen kan købes efter afrejse, og billigere end de fleste alternativer. Essential (fra $56/4 uger) dækker nødsituationer...

Indlægget SafetyWing anmeldelse 2026: Er det den rigtige forsikring for digitale nomader? blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

Denne artikel indeholder affiliate links.

Kort fortalt:

SafetyWing

SafetyWing er min egen foretrukne anbefaling til digitale nomader – ikke fordi den er den mest omfattende forsikring på markedet, men fordi den er bygget til præcis den type rejseliv, jeg selv lever. Du kan tegne den efter du er rejst, opsige den når som helst.

Bedst til:
Digitale nomader og backpackere med fleksible eller åbne rejseplaner

Pris fra:
ca. $56 for 4 uger (Essential-planen, 10-39 år)

Største styrke:
Kan købes og aktiveres, selv efter du allerede er rejst

Største begrænsning:
Grunddækningen (Essential) er lavet til nødsituationer – ikke almindelig sundhedspleje

Hvad er SafetyWing?

SafetyWing blev startet i 2018 af tre digitale nomader Sondre Rasch, Sarah Beyahte Sandnes og Hans Kjellby der selv oplevede, hvor dårligt almindelige forsikringer passer til et liv uden fast bopæl. I stedet for en klassisk årsrejseforsikring fungerer SafetyWing som et abonnement: du betaler løbende, og kan opsige, når du ikke længere har brug for det.

De tilbyder i dag to planer: Nomad Insurance Essential og Nomad Insurance Complete.

Er rejseforsikring pengene værd?

Jeg har selv været heldig og aldrig prøvet det på egen krop. Men jeg har mødt et par stykker på Bali, der ikke var lige så heldige.

Det korte svar på, om det er pengene værd, er ja. Selv hvis du sjældent bliver syg eller aldrig har måttet aflyse en flyver før, er prisen lav sammenlignet med den regning, du står med, hvis uheldet er ude.

Her er nogle helt almindelige scenarier, hvor du er glad for at have en forsikring:

  • Du skal booke en akut hjemrejse pga. en familiehændelse.
  • Et myggestik udvikler sig til denguefeber og to ugers hospitalsindlæggelse.
  • Du får madforgiftning og har brug for en læge på hotellet.
  • Din bagage bliver væk eller beskadiget under transport.
  • Din arbejdstelefon eller computer bliver stjålet, mens du er afhængig af den for at kunne arbejde.

Ingen af delene er sjove. Men med den rigtige forsikring slipper du i det mindste for regningen oveni det hele.

Essential vs. Complete: Hvad er forskellen?

Essential

  • Pris fra: ca. $56/4 uger (10-39 år)
  • Type dækning: Nøddækning ved ulykker/akut sygdom
  • Bindingsperiode: Ingen – opsig når som helst
  • Dækning i hjemland: 15-30 dage pr. 90 dage abroad
  • Adventuresport: Kun som tilkøb
  • Målgruppe: Kortere ophold, budget-nomader

Complete

  • Pris fra: ca. $161-177/måned (18-39 år)
  • Type dækning: Løbende sundhedsforsikring, inkl. almindelige lægebesøg
  • Bindingsperiode: Typisk 12 måneders binding ved opstart
  • Dækning i hjemland: Fuld dækning uden tidsbegrænsning
  • Adventuresport: Inkluderet som standard
  • Målgruppe: Dig, der bor fast i udlandet i længere tid

Priser varierer med alder og opdateres løbende hos SafetyWing brug altid deres egen prisberegner for et præcist tilbud.

For de fleste digitale nomader, der rejser rundt i kortere perioder ad gangen, er Essential det oplagte valg. Det er også den, jeg selv ville anbefale de fleste at starte med.

Hvorfor jeg anbefaler SafetyWing

Du kan købe den, selv efter du er rejst. De færreste forsikringer tillader det. Hos SafetyWing kan du sidde på en café i Chiang Mai og tegne en policy, der er aktiv inden for minutter.

Ingen fast binding på Essential-planen. Den fornyer sig automatisk hver 4. uge, men du kan opsige, når du vil – ingen årsbinding som ved en klassisk dansk rejseforsikring.

Dækker 180+ lande under samme police. Du skal ikke starte forfra, hver gang du krydser en grænse.
Enkel skadesanmeldelse.

SafetyWing oplyser selv, at det tager omkring 2 minutter at indsende en skade online, og at de fleste sager bliver behandlet inden for cirka 10 hverdage.

Det, der er værd at vide, før du køber

Her er de faldgruber, jeg selv har lært at kigge efter. Flere af dem går igen hos de fleste udbydere, ikke kun SafetyWing:

Scooter- og motorcykeluheld dækkes kun, hvis du har gyldigt kørekort til køretøjet og bar hjelm på, da uheldet skete.

Adventuresport som dykning eller klatring er ikke inkluderet som standard på Essential – det kræver et tilkøb.

USA-dækning koster ekstra på begge planer.

Alkohol- og stofrelaterede hændelser er ikke dækket.

Nogle lande er helt undtaget fra dækningen, bl.a. Rusland, Iran, Nordkorea, Cuba og Syrien.

 

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg købe SafetyWing, selv om jeg allerede er rejst?

Ja – det er faktisk en af de ting, der adskiller SafetyWing fra mange klassiske rejseforsikringer, som kræver, at du tegner dem, før du rejser hjemmefra.

Er der en bindingsperiode?

Essential-planen har ingen binding og fornyer sig hver 4. uge, indtil du selv opsiger den. Complete-planen kræver typisk en startbinding på 12 måneder.

Dækker SafetyWing scooterkørsel?

Ja, men kun hvis du har et gyldigt kørekort til den type køretøj og bar hjelm på under uheldet. Det er værd at tage ekstra alvorligt, hvis du bor et sted som Bali eller Thailand, hvor scooter er den primære transportform.

Hvad koster SafetyWing?

Essential-planen starter fra omkring $56 for 4 uger for aldersgruppen 10-39 år. Prisen stiger med alderen, og USA-dækning eller tilkøb som adventuresport lægger ekstra oveni. Complete-planen starter væsentligt højere, typisk fra $161-177 om måneden.

Indlægget SafetyWing anmeldelse 2026: Er det den rigtige forsikring for digitale nomader? blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
Min omsætning som selvstændig i 2025 – de første 6 måneder https://siljebuchlarsen.dk/min-omsaetning-som-selvstaendig-i-2025-de-foerste-6-maaneder/ Fri, 04 Jul 2025 11:15:34 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=987610083 Indkomsten som selvstændig svinger.
Det ved alle, der arbejder projektbaseret – men det er sjældent noget, vi taler åbent om.

Indlægget Min omsætning som selvstændig i 2025 – de første 6 måneder blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

Indkomsten som selvstændig svinger. Det ved alle, der arbejder projektbaseret, men det er sjældent noget, vi taler åbent om.

Måske fordi vi er bange for at blive vurderet på tallene.
Måske fordi vi ikke vil skræmme nogen væk. Måske fordi det føles sårbart at vise, at det ikke bare går opad hver måned.

Men netop derfor deler jeg mine tal. For at give perspektiv. For at være gennemsigtig. Og måske også for at give lidt mod til dig, der overvejer at tage springet.

Her er min omsætning som selvstændig de første 6 måneder af 2025:

Januar: 43.436 kr

Februar: 52.638 kr

Marts: 49.025 kr

April: 9.900 kr

Maj: 41.200 kr

Juni: 26.548 kr

➡️ Gennemsnitlig omsætning: 37.791 kr/måned

Det her er ikke min løn. Derfra trækker jeg skat, pension, feriepenge og udgifter til fx software, co-working, transport og alt det andet, der følger med at drive sin egen forretning.

Men det er et realistisk billede af, hvordan økonomien kan se ud som nystartet selvstændig og det er vigtigere for mig at vise end at imponere.

Drømmer du selv om at gå selvstændig?

Men aner du ikke, hvad du skal sælge eller hvordan du overhovedet skal starte?

Så har jeg lavet noget, der måske kan hjælpe dig i gang:

Klik her og få adgang til min AI-assistent

Den hjælper dig med at:

  • finde din første idé
  • sætte ord på det, du allerede kan
  • tage et lille realistisk skridt – uden at sige op

Du behøver ikke være klar. Bare nysgerrig. Vi starter lige derfra, hvor du er.

Indlægget Min omsætning som selvstændig i 2025 – de første 6 måneder blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
Skal jeg virkelig lade være med at sige, at jeg arbejder fra Bali? https://siljebuchlarsen.dk/skal-jeg-virkelig-lade-vaere-med-at-sige-at-jeg-arbejder-fra-bali/ Fri, 06 Jun 2025 12:01:56 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=987610006 "Du skal måske lade være med at nævne, at du arbejder fra Bali…”

Indlægget Skal jeg virkelig lade være med at sige, at jeg arbejder fra Bali? blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

“Du skal måske lade være med at nævne, at du arbejder fra Bali…”

En sætning der opstod i en tilfældig telefonsamtale med min barndomsven. Vi sad og talte om, hvordan man præsenterer sig selv professionelt og hvordan man formidler sin forretning i korte sætninger. Elevator-pitchen, you know.

Hans bekymring var reel nok. At det kunne sende de forkerte signaler. At det ville få mig til at fremstå useriøs.  At det ville virke som om, jeg “bare hygger mig og har det bedre end andre”, mens de sidder i grå kontorlandskaber herhjemme. At potentielle samarbejdspartnere kunne tænke: "Skal jeg betale hende for at sidde i tropiske omgivelser med sin laptop?"

Og ærligt? Jeg forstår godt, hvor det kommer fra. Vi er vokset op i en kultur, hvor arbejde ofte forbindes med synlighed, faste kontortider og fysisk tilstedeværelse. Hvor hårdt arbejde gerne må kunne ses og helst må føles lidt ubehageligt, før det tæller.

Men jeg er uenig.

For mig handler det ikke om, hvor jeg arbejder fra, men hvordan

Jeg har arbejdet on/off fra Bali de sidste tre år. Og det er her, jeg har været mest produktiv. Mest rolig. Mest kreativ.
Det er her, jeg har leveret mine stærkeste projekter. Ikke på trods af mine omgivelser, men på grund af dem.

Når jeg har det godt privat, så arbejder jeg bedre professionelt. Det er egentlig ret simpelt. Men alligevel føles det, som om det stadig skal forsvares. Derfor vælger jeg at være ærlig om det. Jeg kunne godt pakke det lidt mere neutralt ind. Sige at jeg “arbejder fleksibelt” eller “har base forskellige steder”. Men jeg tror på, at ærlighed skaber tillid. Og tillid skaber resultater.

Det handler om match – ikke om godkendelse

Hvis en potentiel samarbejdspartner ser min livsstil og tænker: “Det dér, det kan jeg ikke tage seriøst”, så er vi nok ikke det rette match.

Og det er faktisk helt fint.

Fordi det også åbner døren til de samarbejder, hvor frihed, ansvar og tillid er grundpillerne. Hvor det ikke handler om at tælle timer, men om at skabe værdi. Og hvor der er plads til at arbejde på sin egen måde – så længe man leverer.

For ja, jeg arbejder remote.
Og nej, det betyder ikke, at jeg laver mindre.

Tværtimod.

En ny fortælling om arbejde

Måske er det i virkeligheden dét, vi er i gang med. At skrive en ny fortælling om, hvad arbejde kan være. Måske handler det ikke længere om at “holde fast i skrivebordet”, men om at finde det sted, fysisk og mentalt, hvor vi arbejder bedst fra.
Og måske er det netop den frihed, der gør os endnu skarpere i vores faglighed.

Indlægget Skal jeg virkelig lade være med at sige, at jeg arbejder fra Bali? blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
At leve og arbejde som Digital Nomade på Bali https://siljebuchlarsen.dk/at-leve-og-arbejde-som-digital-nomade-paa-bali/ Mon, 03 Mar 2025 07:51:39 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=987609626 Jeg drømte om frihed, om at kunne arbejde fra hvor som helst i verden, om at have fleksibilitet i mit liv...

Indlægget At leve og arbejde som Digital Nomade på Bali blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

For 10 måneder siden var jeg fastansat i et 8-4-job, med en tryg indkomst og en velkendt hverdag. Det var "fint" nok – men jeg var ikke ægte glad. Jeg drømte om noget andet. Jeg drømte om frihed, om at kunne arbejde fra hvor som helst i verden, om at have fleksibilitet i mit liv. Dette blev netop min drøm, fordi jeg i 2022 fik en lille smagsprøve på det liv, men min første rigtige remote rejse til Bali.

I dag sidder jeg i et lækkert co-working space på Bali, drikker min morgenkaffe omgivet af andre digitale nomader og reflekterer over, hvor vildt det er, at det faktisk blev min virkelighed.

 

Digital Nomade

 

Bali – et mekka for digitale nomader

Bali har i mange år været et hotspot og det er ikke uden grund. Her er en perfekt kombination af smuk natur, inspirerende arbejdsmiljøer og en livsstil, der giver plads til både arbejde og eventyr. Selvom det kan se ud som en evig ferie udefra, er sandheden, at livet som digital nomade kræver disciplin, struktur og et netværk.

En af de ting, der gør Bali så attraktivt, er de mange co-working spaces. Platforme som Nomadwise gør det let at finde det rette sted at arbejde fra, uanset om du foretrækker en social atmosfære eller et mere stille rum til fordybelse. Jeg har selv brugt meget tid på et sted som f.eks. Nirvana, da jeg på den måde kunne optimere min tid i forhold til at bruge et co-working space, hvor der også er fitness og recovery med i pakken.

 

 

Balancen mellem arbejde og eventyr

En af de største udfordringer ved at arbejde remote fra Bali er at finde den rette balance. Det kan være fristende at bruge dagene på at træne, tage på eventyr eller andre sociale arrangementer, men hvis du ikke får arbejdet gjort, holder nomadelivet ikke længe. En fast rutine er nøglen. Mine arbejdsdage starter tidligt om morgenen, hvor jeg udnytter de friske morgentimer til at få arbejdet gjort. Derefter kan jeg tage en pause og nyde lidt af det, Bali har at byde på, inden jeg afslutter dagens sidste arbejdsopgaver. Det handler om at skabe en hverdag, hvor arbejde og eventyr kan eksistere side om side.

 

 

Udfordringerne ved at arbejde remote fra Bali

Selvom Bali på mange måder er drømmedestinationen for digitale nomader, er der også udfordringer. Internettet kan være ustabilt, tidsforskellen til kunder i Europa kan give nogle sene aftener, og det kan være ensomt, hvis man ikke aktivt opsøger et fællesskab. Men alt det er småting i forhold til den frihed, det giver at kunne vælge sin egen hverdag.

Er det for dig? Hvis du går med drømmen om at blive digital nomade, er Bali et fantastisk sted at starte. Det kræver mod at tage springet, men jeg lover dig – det er det hele værd.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan tage de første skridt, så har jeg lavet en online masterclass, hvor du trygt kan komme i gang.
Du finder den ved at klikke på knappen nedenunder. 

 

Indlægget At leve og arbejde som Digital Nomade på Bali blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
At tage store beslutninger kræver mod – og jeg har lige taget endnu en. https://siljebuchlarsen.dk/at-tage-store-beslutninger-kraever-mod-og-jeg-har-lige-taget-endnu-en/ Mon, 17 Feb 2025 02:54:10 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=987609610 Jeg har gjort noget vildt...Jeg har besluttet mig for at udleje min lejlighed i endnu et år, så jeg kan fortsætte med at have fleksibiliteten til at rejse og arbeje remote.

Indlægget At tage store beslutninger kræver mod – og jeg har lige taget endnu en. blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

Jeg har gjort noget vildt!

Jeg har besluttet mig for at udleje min lejlighed i endnu et år, så jeg kan fortsætte med at have fleksibiliteten til at rejse og arbeje remote.

"Men Silje, er du sikker? Skal du virkelig blive ved med at rejse, når din indkomst ikke er stabil, alt dit arbejde er projektbaseret, og du ikke engang kan møde dine kunder fysisk?"

Ærligt? Det er et virkelig godt spørgsmål og jeg ved det ikke.

Men jeg stillede mig selv præcis det samme spørgsmål for fem måneder siden – og det gik over al forventning. Jeg har fået nye kunder, flere opgaver hos eksisterende kunder, og ikke én af dem har haft brug for, at jeg sad fysisk i nærheden.

Jeg troede, jeg skulle ud og lave kold kanvas for at skaffe opgaver, men det har ikke været nødvendigt (endnu). Og for dét er jeg dybt taknemmelig.

Men det her handler ikke kun om mig. Det handler om den frygt og indre dialog, mange af os har, når vi står over for et stort valg.

💭 "Hvad nu hvis det ikke går?"
💭 "Hvad hvis jeg fortryder?"
💭 "Hvad hvis det ikke er det rigtige valg?"

Jeg har lært, at frygten aldrig forsvinder helt – men den må ikke styre vores beslutninger.

3 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst tidligere:

➡️ Tryghed er en illusion. Der vil altid være en grund til at holde fast i det velkendte – men hvis du virkelig vil have frihed, er det ikke nok bare at flirte med idéen. Du må gå all in.

➡️ Frygten for at slippe taget er ofte værre end selve springet. Jeg har været der. Tvivlen. Tankerne om "hvad nu hvis?" Men hver gang jeg har taget et nyt skridt, har jeg kun oplevet vækst.

➡️ Livet som remote freelancer fungerer. Jeg har skabt en hverdag, hvor jeg kan arbejde fra hvor som helst. Så hvorfor skulle jeg begrænse mig selv?

Tingene har en måde at løse sig på, når vi tør tage springet.

Indlægget At tage store beslutninger kræver mod – og jeg har lige taget endnu en. blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
3 svære valg som remote freelancer: Hvad jeg har givet afkald på https://siljebuchlarsen.dk/3-svaere-valg-som-remote-freelancer-hvad-jeg-har-givet-afkald-paa/ Wed, 12 Feb 2025 06:14:55 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=987609605 At være selvstændig og arbejde remote er en rejse fyldt med frihed, men frihed kommer ikke uden omkostninger.

Indlægget 3 svære valg som remote freelancer: Hvad jeg har givet afkald på blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

At være selvstændig og arbejde remote er en rejse fyldt med frihed, men frihed kommer ikke uden omkostninger. For hver mulighed, der åbner sig, er der noget andet, jeg har måttet give afkald på. Det har ikke altid været nemt, og det kræver konstant refleksion og tilpasning.

Her er tre af de største ting, jeg har givet afkald på for at kunne leve, som jeg gør i dag:

1. Stabilitet

Som freelancer er friheden til at vælge, hvornår og hvor jeg arbejder, en af de største fordele. Jeg kan arbejde fra Bali eller hjemme på sofaen, hvis jeg vil. Men denne frihed kommer ikke uden sin pris. Jeg har givet afkald på den økonomiske stabilitet, som et fast 9-5 job giver. Jeg har valgt at lægge min indkomst i hænderne på mine evner og mine kunder, og det kræver, at jeg hele tiden er på vagt og sørger for, at min virksomhed er i vækst. Der er ingen fast løn, ingen garanti for hvad der kommer næste måned, og det betyder, at jeg konstant skal være forberedt på de perioder, hvor det er stille. Det er ikke altid let, men det har også givet mig mulighed for at bygge et liv, der er 100 % mit eget.

2. Vigtige øjeblikke

At være væk fra familie og venner betyder, at jeg ikke kan være til stede til de store begivenheder, som dem derhjemme tager for givet. Fødselsdage, bryllupper og andre milepæle er svære at deltage i, når du er på den anden side af kloden. Tidsforskellen gør det også svært at følge med i hverdagen og være en del af de små, men betydningsfulde øjeblikke. Det kræver en ekstra indsats, at holde kontaktenn og der er perioder, hvor jeg føler, at jeg er langt væk fra alt, hvad der betyder noget. Det er en af de sværeste ting ved at være en digital nomade.

3. Balancen mellem arbejde og fritid

Når du arbejder remote, er der ikke længere en klar opdeling mellem arbejde og fritid. Der er ikke en "8-16" arbejdsdag, og weekenderne er ikke altid frie. Jeg har haft perioder, hvor arbejdet har fyldt det hele – især når der er deadlines, kunder, der skal passes, eller projekter der kræver ekstra opmærksomhed. Det betyder, at min fritid ofte bliver skubbet til side, og det kan være svært at finde tid til mig selv. Jeg har lært, at jeg skal være disciplineret og skabe mine egne strukturer, så arbejdet ikke overskygger resten af livet. Det kræver at sætte grænser for mig selv og være bevidst om, hvornår jeg skal sige "stop", for at finde den rette balance.

For mig handler valget om at blive freelancer ikke kun om penge eller succes. Det handler om at træffe de valg, der føles rigtige for mig, og som giver mig mulighed for at leve det liv, jeg drømmer om. Det er ikke altid nemt, og det er langt fra perfekt. Men hver eneste dag er jeg taknemmelig for den frihed, det giver mig at arbejde på mine egne præmisser.

Jeg har valgt at bryde ud af hamsterhjulet og det traditionelle "voksenliv", og jeg tror på, at det at skabe et liv, der er mit eget – med både de udfordringer og de muligheder det medfører – er noget, jeg ikke ville bytte for noget. Ja, det er skræmmende og usikkert, men det er også fyldt med muligheder og eventyr.

Indlægget 3 svære valg som remote freelancer: Hvad jeg har givet afkald på blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
Den klassiske opfattelse af arbejdslivet https://siljebuchlarsen.dk/den-klassiske-opfattelse-af-arbejdslivet/ Fri, 18 Oct 2024 09:29:03 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=5011 “Nå, men så må du have en god ferie...”

Det er en sætning, jeg ofte hører, når jeg fortæller mine nye kunder og potentielle...

Indlægget Den klassiske opfattelse af arbejdslivet blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

“Nå, men så må du have en god ferie...”

Det er en sætning, jeg ofte hører, når jeg fortæller mine nye kunder og potentielle samarbejdspartnere, at jeg befinder mig på Bali. – hvilket også forklarer mine mails, der tikker ind på lidt skæve tidspunkter. Men det får mig til at tænke på, hvordan vores syn på arbejdsliv stadig er lidt forældet.

Den klassiske opfattelse af arbejdslivet

Mange forbinder stadig et effektivt arbejdsliv med det klassiske 8-16-job på et pænt kontor, hvor man har adgang til den dyre kaffemaskine, og kollegaer, der snakker så meget, at halvdelen af dagen ryger, uden man får arbejdet særlig effektivt.

Men sandheden er, at den model ikke passer til alle – især ikke for os, der arbejder som selvstændige eller freelancere. Og jeg har selv oplevet, at man sagtens kan være produktiv i omgivelser, der måske ligner ferieparadis mere end på det traditionelt kontor.

Hvordan tropiske omgivelser booster min produktivitet

For mig er det lige omvendt – at arbejde fra Bali gør mig mere effektiv og motiveret. Det skyldes især, at jeg dagligt omgås andre iværksættere, som knokler for deres drømme. Den dedikation smitter! Det inspirerer mig til at optimere mine egne processer og finde smartere måder at videreudvikle min forretning på.

Når folk omkring mig er dybt fokuserede og passionerede om deres projekter, bliver det lettere at holde mig selv på sporet og få det maksimale ud af min arbejdsdag.

Prioritering og fokus

Selvfølgelig er det fristende at smide sig ved poolen, men når du brænder for det, du laver, bliver det ikke et spørgsmål om at undgå fristelser – men om at prioritere rigtigt. At lære at strukturere sin tid er nøglen til succes, især som digital nomade.

Det handler om at finde balancen mellem fokus og frihed. Jo mere du prioriterer din tid godt i hverdagene, desto mere tid har du til at nyde omgivelserne, når det er tid til det.

Balance mellem arbejde og eventyr

En af de bedste ting ved at arbejde som digital nomade er fleksibiliteten. Selv om jeg bruger de fleste dage foran computeren, sørger jeg for at finde plads til eventyr i weekenderne. At kunne udforske nye omgivelser og nyde nuet er en vigtig del af min arbejdsrutine – for balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for at kunne præstere på lang sigt.

Så nej, mit ophold på Bali er altså ikke en ferie – det er en ny måde at arbejde på. Og den frihed, jeg har skabt for mig selv, gør det muligt at nyde det bedste fra begge verdener: produktive arbejdsdage og eventyrlige weekender. 🌴

Indlægget Den klassiske opfattelse af arbejdslivet blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
Har du nogensinde drømt om at have en dagligdag på Bali? https://siljebuchlarsen.dk/har-du-nogensinde-droemt-om-at-have-en-dagligdag-paa-bali-%f0%9f%91%80%f0%9f%8c%b4/ Fri, 19 Apr 2024 07:51:00 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=4387 Da jeg befinder mig i Canggu, træner op til CPH Marathon og arbejder remote, er det afgørende for mig at have en struktureret daglig rutine.

Indlægget Har du nogensinde drømt om at have en dagligdag på Bali? blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

Lad mig præsentere dig for min hverdag i øjeblikket, og hvordan en typisk dag kunne se ud.

Personligt starter de dage, hvor jeg er mest produktiv ikke tilfældigt. Da jeg befinder mig i Canggu, træner op til CPH Marathon og arbejder remote med en tidsforskel på 6 timer, er det afgørende for mig at have en struktureret daglig rutine. Det sikrer, at jeg effektivt kan håndtere alle mine opgaver – både de personlige og de professionelle. 💫

Selvfølgelig er alle mine dage ikke ens, men sådan her kunne en typisk dag på Bali se ud 

En typisk dag på Bali som freelancer:

⏰ 5.15: Vækkeuret ringer og jeg springer ud af sengen. (Eller.. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg er super frisk)

🏃‍♀️ 5:45: Løbetræningen begynder. Jeg løber et par kilometer inden, at jeg mødes med løbeklubben for at løbe med dem.

☕️ 7:10: Kaffe og netværk i løbeklubben. Hver gang er der nye spændende bekendskaber fra forskellige lande.

🛁 8:00: En hurtig skyller inden dagen for alvor starter.

🍳 8:30: Jeg finder den café, som jeg vil arbejde fra. Bestiller en stor kop kaffe og en smoothie bowl (Ingen smoothie bowl emoji, what the...)

✍🏼 8:40: Jeg får lavet min to-do liste for dagen, skriver journal og starter så småt ud med at løse de vigtigste opgaver.

🏋️‍♀️ 11:00: Dagens anden træning. Perfekt måde at få et lille break og klarhed til hovedet.

👩🏼‍💻 12:00: Tilbage til skærmen. Jeg bruger tid på at besvare mails, fortsætter på opgaverne og frokosten bliver også klaret her.

📖 16:00: Endnu en lille pause. Denne gang i solen og med en bog. 30 minutters læsning, hvor alle notifikationer slåes fra.

👩🏼‍💻 16:30: Tid til at løse flere opgaver. Notifikationerne er stadig slået fra, så jeg ikke bliver forstyrret.

🧖🏻‍♀️ 18:00: Sauna og Isbad, så kroppen hurtigere er klar til næste træningspas.

🍛 19:00: Aftensmad og catch up med venner.

💌 20:30: Tjekke + svare på mails. Dette er en nødvendighed, når jeg er 6 timer foran DK.

💤 22:00: På hovedet i seng, så jeg er klar til en ny dag.

Jeg fungerer virkelig godt i et miljø, hvor jeg ikke arbejder fra 9-17 og føler på denne måde også, at jeg får meget mere ud af min dag. 🦸🏼‍♀️

Indlægget Har du nogensinde drømt om at have en dagligdag på Bali? blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
Mine bedste tips til at arbejde produktivt, når du arbejder remote https://siljebuchlarsen.dk/mine-bedste-tips-til-at-arbejde-produktivt-naar-du-arbejder-remote/ Tue, 05 Mar 2024 08:55:48 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=4405 Mange tænker måske, at det er umuligt at arbejde produktivt og fokusere, når man er omgivet af fristelser som sol, strand og konstante oplevelser.

Indlægget Mine bedste tips til at arbejde produktivt, når du arbejder remote blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

Mange tænker måske, at det er umuligt at arbejde produktivt og fokusere, når man er omgivet af fristelser som sol, strand og konstante oplevelser. Men nøglen er at finde den rette arbejdsrutine. Her er et lille indblik i min rutine, som måske kan inspirere dig, uanset om du arbejder remote eller ej.

Bedste tips til at arbejde produktivt

Planlægning:

Min dag begynder altid med at lave en liste over, hvad jeg ønsker at opnå i løbet af dagen. At sætte flueben ved løste opgaver er en tilfredsstillende følelse, uanset om det drejer sig om arbejdsrelaterede opgaver eller personlige to-do's.

Skab den perfekte arbejdsplads:

Det optimale for mig er at være medlem af et coworking space, hvor jeg både kan træne og arbejde. På den måde optimerer jeg min tid og arbejder, når jeg er mest produktiv.

Co-working:

Find nogle ambitiøse venner og cowork med dem. Hvis du sidder med mennesker, der er fokuserede og dedikerede dag efter dag, vil det også påvirke din egen evne til at være mere produktiv.

Tidsstyring:

For mig hjælper det at styre min tid. Jeg deler dagen op i tidsintervaller og arbejder koncentreret i 30 minutters sessioner, hvor alle former for notifikationer er slukkede, så jeg ikke bliver forstyrret.

 Hold fri:

En vigtig en! Hold fri, når du har besluttet dig for at have fri. De fleste af mine weekender går med at udforske nye steder, catche up med venner samt slappe af. Dette gør at jeg får slukket min eventyrlyst, så jeg kan være helt fokuseret på arbejdet i hverdagene.

At arbejde fra Bali er fantastisk, men jeg tror også, at man som person skal være struktureret og disciplineret for at opretholde produktiviteten.

Hvad er dine bedste tips til en produktiv arbejdsdag? 💭

Indlægget Mine bedste tips til at arbejde produktivt, når du arbejder remote blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>
En lille statusopdatering fra Bali https://siljebuchlarsen.dk/en-lille-statusopdatering-fra-bali/ Mon, 04 Mar 2024 07:25:00 +0000 https://siljebuchlarsen.dk/?p=4478 Jeg har været afsted i en lille måneds tid, og hver gang jeg kommer tilbage hertil, bliver jeg beriget med nye indsigter, som har stor værdi for min personlige udvikling.

Indlægget En lille statusopdatering fra Bali blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>

Jeg har været afsted i en lille måneds tid, og hver gang jeg kommer tilbage hertil, bliver jeg beriget med nye indsigter, som har stor værdi for min personlige udvikling.

Her er 3 ting, jeg tager med mig indtil videre ⤵︎

1. Kombinationen af arbejde og træning

Gang på gang finder jeg ud af, at jeg er mest produktiv, når jeg kombinerer træning med arbejde, og ikke sidder og arbejder 8 timer i streg. Jeg fungerer bedst ved at arbejde et par timer, holde pause i form af en fysisk aktivitet, og derefter vende tilbage til computeren fyldt med ny energi og klarhed. Dette forbedrer helt klart min produktivitet.

2. Udfordringer bidrager til personlig udvikling

I oktober 2023 var jeg stolt af at have taget skridtet ud på min første solorejse til Bali. Denne gang føles det mere naturligt og sikkert at rejse alene. Dog har jeg stillet mig over for en ny udfordring: Jeg er ved at træne op til CPH marathon - dvs. jeg skal løbe alle mine lange træningspas her, på dårlige bakkede veje, i varm fugtig temperatur og meget tidligt om morgenen, for at det overhovedet kan lade sig gøre. Mit nye yndlingsudtryk er: "We can do hard things!".

3. Åbenhed over for andres historier

Der ligger en kæmpe værdi i at være åben overfor alle, som jeg møder på min vej. De fleste jeg har mødt, har spændende historier, som både er givende, men virkelig også inspirerende. Andres livserfaring hjælper mig med at blive klogere på, hvilken retning i livet jeg selv gerne vil bevæge mig i.

At rejse ud i verden med computeren under armen er en af de mest berigende oplevelser, man kan give sig selv. Jeg kan kun anbefale det 💫

Indlægget En lille statusopdatering fra Bali blev først udgivet på Silje Buch-Larsen.

]]>