Jeg har gjort noget vildt!

Jeg har besluttet mig for at udleje min lejlighed i endnu et år, så jeg kan fortsætte med at have fleksibiliteten til at rejse og arbeje remote.

“Men Silje, er du sikker? Skal du virkelig blive ved med at rejse, når din indkomst ikke er stabil, alt dit arbejde er projektbaseret, og du ikke engang kan møde dine kunder fysisk?”

Ærligt? Det er et virkelig godt spørgsmål og jeg ved det ikke.

Men jeg stillede mig selv præcis det samme spørgsmål for fem måneder siden – og det gik over al forventning. Jeg har fået nye kunder, flere opgaver hos eksisterende kunder, og ikke én af dem har haft brug for, at jeg sad fysisk i nærheden.

Jeg troede, jeg skulle ud og lave kold kanvas for at skaffe opgaver, men det har ikke været nødvendigt (endnu). Og for dét er jeg dybt taknemmelig.

Men det her handler ikke kun om mig. Det handler om den frygt og indre dialog, mange af os har, når vi står over for et stort valg.

💭 “Hvad nu hvis det ikke går?”
💭 “Hvad hvis jeg fortryder?”
💭 “Hvad hvis det ikke er det rigtige valg?”

Jeg har lært, at frygten aldrig forsvinder helt – men den må ikke styre vores beslutninger.

3 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst tidligere:

➡️ Tryghed er en illusion. Der vil altid være en grund til at holde fast i det velkendte – men hvis du virkelig vil have frihed, er det ikke nok bare at flirte med idéen. Du må gå all in.

➡️ Frygten for at slippe taget er ofte værre end selve springet. Jeg har været der. Tvivlen. Tankerne om “hvad nu hvis?” Men hver gang jeg har taget et nyt skridt, har jeg kun oplevet vækst.

➡️ Livet som remote freelancer fungerer. Jeg har skabt en hverdag, hvor jeg kan arbejde fra hvor som helst. Så hvorfor skulle jeg begrænse mig selv?

Tingene har en måde at løse sig på, når vi tør tage springet.